Job

Friferie.dk søger studentermedhjælpere

Supplér dit studie med relevant erhvervserfaring fra Danmarks største rejsebureau for selvarrangerede ferier. Vi søger en medarbejder til vores salgsafdeling, hvor du blandt meget andet skal sørge for at vores gæster får den bedste service.

Som studentermedhjælper får du en spændende hverdag, hvor du vil skulle betjene vores kunder både telefonisk og online, samt have kontakt til vores samarbejdspartnere over hele Europa. Med andre ord, et rigtig spændende og afvekslende studenterjob i en hektisk branche hvor ikke to dage er ens.

Lær hvordan et rejsebureau fungerer

Du får indgående kendskab til hvordan en servicevirksomhed fungerer og vi er ikke bange for at give dig ansvar, det er det man lærer mest af. Vi forventer til gengæld af dig at du er villig til at lære og hurtigt kan sætte dig ind i vores systemer, som kræver oplæring.

Du brænder for at gøre en forskel

Vi forestiller os at du er i gang med en videregående uddannelse og har interesse for salg og marketing. Det er et must, at du har rejseerfaring og er god til sprog og du må meget gerne fremhæve dette i din ansøgning. Derudover er du veltalende og kan formulere dig på minimum dansk og engelsk.

Arbejdstiden er ca. 15-20 timer om ugen fordelt på dag, aften og weekendarbejde. Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet i travle perioder, herunder eksamensperioder. Vi forventer selvfølgelig også, at du er stabil og pligtopfyldende og kan træde til i akutte situationer.

Noget for dig?

Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så send en ansøgning til Malene Hansen på mal@friferie.dk . Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Malene på 36 35 09 24.

Send ansøgning og CV samt billede senest 20/5 2012.

Friferie.dk er Danmarks største rejsearrangør af selvarrangerede ferier og har i over 20 år sendt glade familier på ferie i hele Europa. Vi er en uformel virksomhed hvor der er masser af ansvar og godt humør.

Søg uopfordret:

Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige folk, der mener de kan bidrage til den fremtidige vækst. Så hvis du mener du er personen vi ikke kan undvære, skal du sende en mail til ul@friferie.dk og skrive "uopfordret ansøgning" i emnefeltet.

 

 
DANSK FRI FERIE som startside
Tilføj DANSK FRI FERIE til dine favoritter